Højere mindstepris for halm
DONG har meddelt, at mindsteprisen for kontrakter til alle værker øst for Storebælt samt værkerne ved Studstrup, Ensted og Grenaa vest for Storebælt bliver hævet til 520 kr. pr. ton halm leveret an værk i den kommende sæson.
Det sker på foranledning af Dansk Landbrugs Bioenergisektion. Den nye mindstepris skyldes de stigende omkostninger forbundet med halmproduktionen. Så har man kontrakt om levering af halm til mindre end 520 kr. pr. ton, justeres betalingen op.
I øvrigt er der igen i år dele af landet, hvor udbyttet af halm er meget under gennemsnittet. Der er risiko for lokal mangel på halm for såvel større husdyrbrug med blandt andet dybstrøelsesstalde som for leverandører med energikontrakter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på eventuelle problemer hos naboer, inden halmen snittes, lyder opfordringen fra Dansk Landbrugs Bioenergisektion.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: