Log på Forside
 
Grenknuser med ny type tænder
Og ny grenknuser til hydraulisk montering
I modsætning til traditionelle tænder, der smadrer materialet, er den nye type tænder til FAEs grenknuser-serie skarpe. Det betyder bl.a., at tynde og bløde materialer, som for eksempel elefantgræs og birketræskviste, kan granuleres og bearbejdes fint ved blot en overkørsel. Den nye EX-model til hydraulisk montering fra FAE gør det nu muligt at montere grenknuseren på gravemaskiner, hvilket giver en helt ny dimension til knuserens anvendelsesområde.

Verdens største producent af gren- og stenknusere samt stub- og rækkefræsere, italienske FAE, er kommet med to nyheder til deres grenknuser-serie, oplyser Lau Toxværd-Larsen, direktør for Interforst, som forhandler FAE produkter.

Den ene nyhed er en ny type tænder til serien af grenknusere. De passer til en bred vifte af eksisterende modeller. Tænderne er skarpere end dem der traditionelt monteres på en grenknuser. Det betyder, at tynde og bløde materialer, som elefantgræs og birketræskviste kan granuleres og bearbejdes til et fint materiale ved blot en overkørsel.

Hvor en grenknuser typisk smadrer materialet med stor kraft, forfines teknikken med de nye skarpe tænder, så materialet kan bearbejdes på kortere tid. Med de nye tænder er det muligt at knuse materialer i op til 20 cm i diameter.

FAE har også en ny model i grenknuser-serien - nemlig PMM/EX-modellen med mulighed for hydraulisk montering, der passer til gravemaskiner fra fem til 40 tons.

Samtidig kan man vælge mellem kraftige hammerslagler, der egner sig til buske og grene op til 15 cm i diameter samt "Y"-knive til græsslåning.

"FAE arbejder ud fra et koncept om at tilpasse den enkelte maskine de behov, som er hos den enkelte bruger. Jordforholdene og bevoksningen varier meget alt afhængig af, hvor maskinen skal bruges. Derfor er det vigtigt at kunne sammensætte maskinen præcis, så den matcher de aktuelle forhold," fortæller Lau Toxværd-Larsen.

Interforst præsenterer officielt nyhederne fra FAE på Agromek i november - men de fås allerede nu.

MeHa

Lau Toxværd-Larsen, tlf. 64 79 10 75, www.interforst.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: