Log på Forside
 
Robot gør rent i svinestalden
Den selvkørende vaskerobot klarer selv det meste af det beskidte arbejde.
Vaskerobotten MULTICLEANER er enkel, brugervenlig og meget driftssikker. Vaskerobotten har udtag for tilkobling af lanse til manuel rengøring.

Vaskerobotten MULTICLEANER fra Nilfisk-ALTO sparer svineproducenten for 80 procent af arbejdet med at gøre rent i stalden. De sidste 20 procent udføres hurtigere og nemmere på grund af den forudgående opblødning.

At overlade det grove arbejde til robotten letter ikke alene på omkostningerne, men sparer også svineproducenten for det tunge, tidkrævende rengøringsarbejde der ikke blot er ubehageligt men undertiden også direkte sundhedsskadeligt. Og ikke nok med det. Det bliver nemmere at fastholde en høj staldhygiejne med mindre risiko for spredning af salmonella, og med en god sundhed for dyrene følger som bekendt øget tilvækst og bedre klassificering. Det oplyser Jørgen Jensen, adm. direktør for Nilfisk-Advance.

Højtryksrenseren er integreret i robotten, hvilket gør, at har man flere gårde, er det kunnødvendigt at flytte MULTICLEANEREN fra gård til gård.

En automatisk kabeltromle ruller stærkstrømskablet af og op og holder det stramt uanset kørselsretningen. Bevægelige dele som trækhjul, dyse og arm kører med direkte træk fra motorerne, og to sensorer regulerer afstanden til gangsiden med en frigang på cirka 15 cm.

1. juni overtog Nilfisk-Advance (som ejer Nilfisk-ALTO) rettighederne til produktion og markedsføring af MULTICLEANER. Sælgeren er virksomheden Skiold i Sæby, der hidtil har forestået udvikling, produktion og salg af rengøringsrobotten, men som nu ønsker at fokusere på de primære områder inden for fodrings-, mølleri- og ventilationsanlæg til svineproduktion.

MeHa

Nilfisk-ALTO, tlf. 72 18 21 20, www.nilfisk-alto.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: