Log på Forside
 
Vand med genbrugsvand
Havepumpe vander haven og tømmer poolen med op til 5.000 liter i timen.
AL-KO havepumper sender med et tryk på fem bar op til 5.000 liter vand ud i timen. Det ekstrastore filter er standard og beskytter pumpe og kontraventil uden at mindske vandtrykket.

Havepumpen kan være et lige så nyttigt og uundværligt udstyr som haveslangen og vandkanden. Især for alle dem med en regnvandstønde, et havebassin eller en svømmepøl. Med en havepumpe ved hånden kan man nemlig vande haven med nogenlunde samme tryk som fra vandhanen. Og skal poolen tømmes, klarer den også det på rekordtid. Det oplyser AL-KO Ginge.

Blandt alt det nye er det værd at lægge mærke til det velvoksne forfilter i størrelse XXL, som er standardudstyr i modsætning til de fleste andre pumper på markedet. Filtret er placeret vandret og mindsker derfor ikke trykket men sikrer pumpe og kontraventil effektivt mod urenheder i vandet, og det giver ekstra lang driftstid. Ved udskiftning af filtret behøver man ikke at afmontere sugesættet.

De nye havepumper fra AL-KO findes i tre modeller og fås i de førende byggemarkeder. JET F 1300 koster 999 kr. og sender med et vandtryk på fem bar op til 5.000 liter vand ud i timen - mod de cirka 3.000 liter, som er det normale for denne type pumpe. Alligevel er pumpen særdeles støjsvag.

MeHa

AL-KO Ginge A/S, Tlf. 98 82 10 00, www.ginge.com

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: