Log på Forside
 
Vinder af "Stegt flæsk med persillesovs" konkurrencen
Foto: Kim Agersten/Polfoto
Over 500 var med i Land&livs konkurrence om at vinde en omgang stegt flæsk med persillesovs på Bakken.

Land&livs konkurrence om at vinde en omgang stegt flæsk med persillesovs for fire personer på Restaurant Hvide Hest på Bakken fik over 500 læsere til at sende udfyldte kuponer ind.

Den udtrukne vinder, der havde svaret rigtigt på de tre stillede spørgsmål, blev Peder Brødsgaard, der har en lille gård på otte hektar ved Børkop - med kalve og mohairgeder.

"Min kone Marianne og jeg glæder os meget til et besøg på Bakken, for det er mange år siden vi sidst har været der. Og så inviterer vi nok et par gode venner med til spisning," siger Peder Brødsgaard, der endnu ikke har sat dato på besøget. Men det skal være inden 31. august, hvor Bakken lukker for sæsonen.

De rigtige svar på de tre spørgsmål var i øvrigt, at Restaurant Hvide Hest på Bakken en god sommerlørdag serverer 1.200 portioner stegt flæsk med persillesovs. At flæsket bliver stegt i ovn, og at det flæsk der anvendes er fersk flæsk.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: