Børge Jensen viser, hvordan de små aks hænges til eftertørring oppe under loftet. Metoden giver en fin kvalitet og ingen spild.

Klokkehavre, gammel dansk landhvede, gaffelbyg eller kompakthvede.

Det er blot nogle af de navne på ukendte kornsorter, som Børge Jensen fra Langested på Fyn jonglerer rundt med, når han fortæller om sin passion. Nemlig dyrkning af 40 gamle kornsorter og otte kålsorter - nogle af dem tilbage fra 1850-erne og for længst glemt og borte. Men ikke hos Børge Jensen som altid har interesseret sig for planternes kulturhistorie - både de vilde og de dyrkede.

Han gør et uvurderligt arbejde for at holde de gamle sorter i hævd. For de rummer nemlig værdifulde egenskaber - også for nutiden.

Korn under huden

"Frø skal helst i jord hver 20. år, ellers går de til, og det hjælper jeg Nordisk Genbank med," fortæller Børge Jensen og opfordrer andre til at kontakte ham, hvis de har lyst til det samme.

Han begyndte at arbejde med gamle kulturplanter sammen med det lokale museum i 1999. Tidligere har han arbejdet med bevaring af vilde planter. Begge dele vel at mærke i sin fritid som landmand på den lille bedrift på Fyn med 15 malkekøer og 15 hektar, der drives økologisk.

"Jeg har jo tiden og jorden til det, så hvorfor ikke hjælpe lidt til med at bevare de gamle sorter. Mange af dem rummer mange værdifulde egenskaber som højt protein- og glutenindhold, gode bageegenskaber, bedre smag og højt ekstraktindhold til ølbrygning. Og så er de fleste jo meget robuste, nøjsomme og modstandsdygtige med hensyn til skadedyr, sygdomme og tørke," fortæller han.

Høster med håndkraft

Dyrkningen af de gamle kulturplanter begyndte i det små, men har nu udviklet sig til at fylde en hel hektar med større eller mindre parceller. Børge Jensen passer det hele selv. Det meste sås med håndkraft og harves ned i jorden. Og selve høsten er et kapitel for sig og strækker sig over flere måneder.

"Jeg høster alt med håndkraft. De større stykker med le og mejetøj og de mindre stykker med hjemmelavet sejl til at skære stråene over med," fortæller den entusiastiske, fynske bonde.

Kornet opbevares forskelligt alt efter partiets størrelse.

"De helt små partier høster jeg tidligt, og så hænger de i små neg og eftermodner oppe under loftet. De lidt større partier lægger jeg som neg på en presenning på marken og tærsker med min plejl. De endnu større partier lægger jeg også på en stor presenning, og så kører jeg over dem mange gange med en traktor med skarpe dæk for at få dem tærsket. Ligesom i u-landene," smiler han.

Meningen er at bruge selvbinder og et over 100 år gammelt gammeldags tærskeværk, når han får opformeret endnu større partier. Men det har måske lange udsigter, som du kan læse om andetsteds på siden.

Børge Jensen, tlf. 64 75 14 36

Børge Jensen på vej til høstarbejdet med leen over skulderen. I baggrunden kigger hans 15 malkekøer nysgerrigt på.

Børge Jensen høster de fleste af de gamle kornsorter med le. Han har mejetøj på leen, og krogene griber stråene, når de bliver skåret af og lægger dem om på siden. Så er det nemmere at binde neg.

Den gamle klokkehavre stammer fra omkring 1900 og er usigelig smuk.