LAG-kroner til
fødevarenetværk
25 mindre fødevareproducenter på Viborg-egnen danner netværk for at blive mere synlige.
25 mindre fødevareproducenter og -virksomheder har taget godt imod Viborg Erhvervsråds initiativ til at oprette et fælles fødevarenetværk.
Formålet er at fremme kendskabet til Viborg-egnens fødevarer og gøre dem mere synlige både lokalt, nationalt og internationalt. Samarbejdspartnerne er blandt andre Agro Business Park, Videnscenter for Fødevareudvikling og Viborg Turistbureau.
Viborgs lokale aktionsgruppe, LAG, der uddeler landdistriktsmidler, har på forhånd lovet at støtte netværket med 135.000 kr. Viborg Turistbureaus begrundelse for at gå med i netværket er, at turister går efter "gode historier", og dem kan de lokale fødevareproducenter levere. Det skriver LandbrugsAvisen.
Foga
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: