Foto: Jens Panduro/Polfoto

Biløksen (th) med det brede blad er fra sidst i 1800-tallet og har hørt til på Bondeskovgård siden dengang tømmer hugget med håndkraft. Palle Nielsens bedstefar, der byggede møller, brugte blandt andet øksen til at lave møllevinger. Den svenske bredøkse (tv) er en nyfremstillet udgave af et historisk håndværktøj, som tømrerne brugte flittigt - før der kom savværker.

Store træspåner falder til jorden i hurtig takt, når Palle Nielsen med en svensk bredøkse biler en stor douglasstamme for at demonstrere, hvordan man gjorde en gang, når man huggede stolper til for eksempel hanebjælker. Ikke to bjælker blev helt ens, fordi træet reagerer forskelligt på øksens hug og håndens kraft, alt efter om der er knaster eller ej.

Ens skal bjælkerne helst heller ikke være i dag, når man sætter nyt træværk i gamle bevaringsværdige huse og ønsker at bevare det originale præg.

Men Palle Nielsen og hans folk på Bondeskovgård Træ & Savværk ved Osted håndhugger ikke træet. Savværket har nemlig fået udviklet en maskine der efterligner bredøksens hug. Hvordan maskinen ser ud, ønsker Palle Nielsen ikke at vise af konkurrencemæssige grunde.

Dybbøl-baggrund

"Vi fik udviklet bilehugningsmaskinen, da vi skulle levere tømmer til restaureringen af Dybbøl Skansen," fortæller Palle Nielsen.

Til genopførelse af skansens store kanonhus, krudtmagasinet og fyldemagasinet skulle der nemlig bruges bilehugget tømmer, der svarede til det som oprindelig var blevet brugt. Dybbølstillingen blev opført i 1861-62 og bombet i stykker i 1864.

Genopbygningen af Dybbøl Skanse foregik i 2004-07, og træ til både palisader og bygninger blev leveret af Bondeskovgaard Træ & Savværk. Palle Nielsen har samarbejdet med Hans Ole Hansen, leder af Historiecentret på Dybbøl, om opgaven.

Palle Nielsen samarbejder med flere historiecentre om levering af træ. Han har blandt andet lige leveret tømmer til en ny anløbsbro ved Vikingebopladsen i Frederikssund.

Plukhugst

Ejere af bevaringsværdige huse nu kan få glæde af den bile-metode der blev udviklet til Dybbøl-projektet.

"Vi kan levere bilehugget tømmer til restaurering eller udskiftning af synlige bjælker, som helst skal ligne de originale for at give bygningen et gedigent historisk præg. Vil man ombygge et gammel bindingsværkhus, så det får loft til kip, giver det karakter at bruge bilehugget træ til hanebånd og bjælker," fortæller Palle Nielsen.

Træet skæres først på maskine, så det holder de rigtige mål. Bagefter bilehugges det.

Nogle gange er der måske kun brug for et par enkelte bjælker, og det kan også lade sig gøre at få specialsavværket til at levere dem.

Træet til tømmeret finder Palle Nielsen i skovene på en stribe sjællandske godser, som han samarbejder med.

"Vi udsøger træet på rod. For skovbruget er det en god forretning af sælge træ ved plukhugst til specielle formål," understreger Palle Nielsen.

Palle Nielsen, 57, er tredje generation på savværket i Bondeskoven ved Osted og har arbejdet 35 år i skoven. Både hans far og hans farfar havde savværk på stedet.

Det er på mange måder et historisk savværk, han driver.

Bondeskovgaard Træ&Savværk er med på leverandørlisten i Bygningskultur Danmarks bygningsplejeguide, som kan findes på www.bygningskultur.dk

se også www.bondeskovgaard.dk

Palle Nielsen demonstrerer med bredøksen, hvordan bilehugning foregår. Spånerne ryger af i store flager. Foto Jens Panduro / POLFOTO

Træ, der er bilehugget med maskine får en ujævn overflade, der ser Med

Palle Nielsen bærer en bilehugget stolpe frem. Han laver dem på bestilling - også hvis man kun har brug for et par stykker.

Her er der brugt bilehugget træ til nye loftsbjælker i et gammelt bindingsværkshus, hvor loftet skulle i kip.