Log på Forside
 
Heste skader hinanden
Måske er mange af de såkaldte hesteskændere blot andre heste, mener dyrlæge.

Dyrlæge Berner Olsen, Kasernens hesteklinik i Næstved, er ikke sikker på, at alle de såkaldte hesteskændere er unormale mennesker, der er på spil med en kniv for at lædere hoppernes bagparti og kønsdele.

Der kan lige så vel være tale om slagsmål mellem hestene. Det kan afstedkomme nøjagtig de samme skamferinger.

Til Dagbladet Roskilde siger Berner Olsen, at han gennem sine 35 år som dyrlæge har set mange heste, der under magtkampe om pladsen i hierarkiet pådrager sig skader ved siden af skeden eller i selve skamlæben.

"Det ligner snit fra en kniv men skyldes, at især hopper i sådanne magtkampe står med bagenden mod hinanden og konstant sparker bagud, indtil den svage part trækker sig," siger dyrlægen, som jævnligt syr flænger sammen på hopper, der har fået flænger på bagpartiet efter spark.

Seneste tilfælde er en 14-årig hoppe ved Vemmelev på Sjælland, der måtte have syet en 10 cm lang flænge i skeden.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: