Log på Forside
 
Lågen passer overalt
Teleskoplågen består af et rørgitter, hvor den ene del af lågen kan skydes ind i den anden og på den måde justeres i længden.

En teleskoplåge der kan trækkes ud til ønskede længde er løsningen, hvis man mangler en stållåge til en eksisterende åbning.

Poda Hegns teleskoplåge var med på Agromeks nyhedsliste. Den fungerer ved, at den ene ende af rørgitteret har et udtræk, som kan trækkes ud til den ønskede længde. Efter installationen boltes udtrækket fast én gang for alle, hvorefter lågen fungerer helt almindeligt. Efter behov kan lågen uden problemer senere flyttes og justeres til en ny åbning. På grund af de indsvejsede rør er ophænget særdeles stabilt. Også hængslerne er justerbare, så lågen kan efterjusteres, oplyser Poda. Firmaet fremhæver, at den nye teleskoplåge i lighed med den kendte Poda Stållåge er udført så solidt, at det har været muligt helt at undgå skråstivere. Dermed er der mindre risiko for, at dyrene ved et uheld kan komme i klemme og skade sig selv. Afstanden mellem de vandrette rør er 23 centimeter. Som firmaets øvrige låger er teleskoplågen varmgalvaniseret for at sikre en lang holdbarhed. Teleskoplågen fås i fem bredder. Den mindste kan justeres fra 105 til 170 centimeter, mens den bredeste kan justeres fra 505 til 600 centimeter. Alle lågerne er 110 centimeter høje og leveres med hængsler og lukketøj.

www.poda.dk

 

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: