Bliv danmarksmester i klimaløsninger
Af Marianne Fogtmannfogtmann@landogliv.dk33 39 47 66
Ikke kun politikere og andre kloge hoveder kan løse klimaudfordringen. Så tag del i Klima-DM og vind op til 250.000 kr. for en vinder-ide.
»Løsningerne findes på mange niveauer, og alle har et ansvar og kan bidrage,« opfordrer Finn Mortensen, direktør for Klimakonsortiet der har udskrevet den sjove og seriøse konkurrence, Klima-DM.
Klima-DM er en landsdækkende konkurrence i klimaløsninger, hvor alle danskere i alle aldersgrupper kan deltage. Klima-DM er inddelt i tre kategorier: »Kæmp med handling«, »Kæmp med teknologi« og »Kæmp med kreativitet«.
Konkurrencen er for de kreative og innovative typer, der kan inspirere andre med billeder og ord, har gode idéer til opfindelser eller kan finde på en konkret handling der kan sænke energiforbruget. Den er kort og godt for alle.
De nationale vindere af hver kategori bliver belønnet med en check på 250.000 kr., mens de regionale vindere i hver kategori modtager en check på 20.000 kr.
Frem til 1. maj kan man uploade sine gode ideer og lade sig inspirere af andres påfund via hjemmesiden www.klima-dm.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: