Log på Forside
 
Bliv klog på geder

Ved du ikke ret meget om geder, men har du alligevel lyst til at få nogle af de sjove dyr?

Så skulle du måske begynde med at læse hæftet »Kom godt i gang med geder 2008«, som er udgivet af Dansk Gede Union. Her kan du blandt andet læse om gedens afstamning og sociale adfærd. Vidste du for eksempel, at geden er verdens første tamgjorte drøvtygger?

Der er også en god beskrivelse af ni forskellige gederacer. Nogle af racerne er primært velegnet til kød, andre til malkning, nogle til produktion af mohair og andre mest til hygge.

Hæftet beskriver også fodring af geder, den daglige pleje og giver tips til velegnede stalde og folde. Der er gode råd om køb og transport af geder, avlsarbejdet, mærkning og indberetning, og hvor du finder rådgivning. Du kan også blive klogere på sundhedsprogrammet over for alvorlige sygdomme. Og få gode ideer til anvendelse af produkter fra geder - både kød, mælk, mohairprodukter og gedeskind.

Få også her mere at vide om Gedelisten - en mailliste og samlingssted for danske gedeavlere på nettet.

Dansk Gede Union har også udgivet et nyt børnehæfte: »Ulven og de syv gedekid« med flotte illustrationer til 65 kr. pr. stk.

Hæftet kan du få tilsendt gratis på tlf. 54 93 13 64 eller downloade det på Dansk Gede Unions hjemmeside:

www.goat-dgu.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: