Foto: Jens Tønnesen

Kasper Skovgård Pedersen, Tina Seligmann Petersen og Andreas Höll har dagligt kontakt med landboere og kender en del til deres behov for råd og viden.

Vi har at gøre med nogle af landets mest travle familier. De har deres job og deres børn. Ved siden af har de landbruget og ofte også et ombygningsprojekt kørende. Det er meget svært for dem at finde tid til kurser. De skal bruge råd her og nu. Ellers finder de andre udveje. Så vi giver dem en form for individuel uddannelse,« forklarer Andreas Höll, der er planteavlsrådgiver og specialist i miljø og husdyr for mindre landbrug i det sjællandske landbrugsrådgivningsselskab Agrovi, der drives af Nordsjællands Landboforening.

I Agrovi skelnes der mellem landmænd og landboere. Og det er de sidstes uddannelsesbehov og muligheder, Land&liv har bedt tre rådgivere afdække.

Andreas Hölls erfaring er, at landboere har mest brug for råd, lige når de har overtaget en ejendom. Hvis der på det tidspunkt er et kursus, de kan bruge - en lørdag eller to aftener - så kan man godt få dem med.

Men det kan være svært at finde 15 kursister med den samme baggrund og de samme behov. Kan man få fem til at finde sammen og lave et kursus for dem og efterfølgende få dem til at gå sammen i erfagrupper, så er det en mulighed, landbrugets rådgivning bør tilbyde. Det mener både Andreas Höll og hans to kolleger, økonomikonsulent Kasper Skovgård Pedersen og bygningskonsulent Tina Seligmann Petersen.

Heste vejer tungt

Gennem sit job kommer Tina Seligmann Petersen tæt på mange landboere, som har købt ejendom for at indrette stalde og faciliteter til deres heste og udleve deres drøm om at bo på landet. Også fordi de vurderer, at der er økonomi i selv at opstalde heste og dyrke foder frem for at betale 3.300 kr. pr. måned for fuld forplejning i en pension som det f.eks. koster omkring Fredensborg.

»Vi har rigtig mange hestefolk der ved en masse om, hvordan man rider hesten og finder det helt rigtige udstyr. Men når det kommer til viden om hestens anatomi og dens foderbehov eller til dyrkning af hø, så kan de godt have brug for råd. Derfor starter vi i slutningen af januar hesterådgivning i Agrovi,« fortæller Tina Seligmann Petersen.

Sats på virksomhed

Kasper Skovgård Pedersens bedste råd til landboere er, at de allerede inden køb af en ejendom kontakter en økonomirådgiver inden for landbruget.

»Det er meget vigtigt, at man får den rigtige fordeling af af købesummen, så en stor del er lokaliseret i driftsbygninger og jord. Det giver nemlig meget bedre mulighed for at etablere en virksomhed på landbruget, så man kan gøre brug af virksomhedsordningen, og den er gavnlig for folk med store renteudgifter,« forklarer han

Bortforpagtning af jord og udlejning af bygninger kan være grundlaget for en sådan virksomhed, som ikke behøver at have en kæmpe omsætning. Med bortforpagtning af fem hektar jord til 4.000 kr. pr. hektar er man allerede nået langt.

Lad andre om noget

Der er ikke noget uddannelseskrav, hvis man vil købe en ejendom under 30 hektar. Men man skal helst kunne lidt af hvert.

»Faktisk skal man både have lidt af en jurist og en arkitekt i maven, og man skal være noget af en håndværker og også forstå sig på kloakering,« beskriver Tina Seligmann Petersen. Ingen kan uddanne sig til det hele. Derfor har de fleste brug for rådgivning eller har behov for at lægge noget af arbejdet ud til andre.

Hvis man vælger at lade en maskinstation dyrke sin jord, så behøver man ikke selv tage sprøjtekursus, og regnskabet kan man få klaret hos økonomirådgivningen.

Det er individuelt, hvordan man vil have det.

www.agrovi.dk

Adresser på alle landsbrugscentre kan findes på www.lr.dk/centre