Foto: Dansk Landbrugsmuseum.

Svinekort blev indført i 1933. Der blev handlet både med svin og kort.

Når vi i dag ser på et svinekort, så er det svært at forestille sig, at det er et symbol på et reguleret landbrug. Indtil krisen i 1930'erne, så var det i princippet de frie markedskræfter, der formede landbrugets indtjeningsmuligheder. Men 1930'ernes økonomiske krise viste for første gang, hvor sårbar verdensøkonomien efterhånden var blevet, også i en ikke-globaliseret tid.

Den verdensomspændende økonomiske krise nåede Danmark i 1932. Den medførte et faldt i prisen på landbrugseksporten på 40 pct. og en voldsomt stigende arbejdsløshed. For landbruget blev krisen yderligere forværret af, at det største marked, Storbritannien, besluttede at give sine dominions (tidligere kolonier) fortrinsret på handlen med fødevarer. Så det danske landbrug blev næsten udelukket fra det britiske marked.

For at bøde på dette, blev der lavet en aftale med Storbritannien om fortsatte danske leverancer af svinekød, men nu i mindre mængder. Det værktøj, som blev indført for at kunne styre svineproduktionen, så alle landmænd fik glæde af aftalerne, var svinekortet, der kom i 1933. For at kunne levere et svin til eksport, skulle der samtidigt afleveres et svinekort, ellers var man henvist til at få den laveste pris. Det medførte selvfølgelig en hel del handel med svinekort.

Svinekortene blev fordelt efter en nøgle, baseret på tidligeres år produktion, dog med en mindre fordel til de mindre producenter. Ordningen blev ophævet 3. december 1940.

Svinekortet og reglerne omkring brugen var en del af Kanslergadeforliget. Et politisk forlig mellem Venstre og Socialdemokratiet, som efterfølgende var med til at forme det danske velfærdssamfund, blandt andet ved en statslig regulering af produktionsforhold og den første sociallovgivning.