Foto: Energitjenesten.

Carsten Vejborg har foretaget energitjek på 40 gårde, heraf 30 kvægbrug, som led i Økologisk Landsforenings projekt Energibesparelser på økologiske landbrug. Her hjælper han gårdejer Jørgen Andersen med at udregne mulige besparelser i bedriften.

Behovet for belysning er individuelt fra gård til gård, og det er også forskelligt hvor meget lys gårdejerne synes er nødvendigt. Det handler også om, hvilke lyskilder og armaturer der er valgt, og om der er lysstyring i form af skumringsrelæ og ur.

Lysstofrør og kviksølvlamper er de to mest almindelige lyskilder i staldene. Et enkelt sted har man valgt højtryks-natriumlamper over liggearealet. For elregningen er det imidlertid ikke ligegyldigt, hvilken belysning man vælger. Lysstofrør er en energirigtig løsning med et lysudbytte der er ca. 50 pct. højere end for kviksølvlamper. Levetiden er nogenlunde den samme for de to lyskilder, men med kviksølvlamper oplever man en noget hurtigere nedgang i lysudbyttet end med lysstofrør. Lysstofrør har tillige en væsentlig bedre farvegengivelse. Når kviksølvlamper alligevel har fundet anvendelse så mange steder, skyldes det, at installationen er lidt enklere for elektrikeren og dermed lidt billigere. Besparelsen er imidlertid sat over styr efter omkring 10.000 brændetimer eller ca. fire år i en normal kostald. Belysning med højtryks-natriumlamper er den mest energibesparende, men lyset er gulligt, som vi kender det fra visse typer vejbelysning, og farvegengivelsen er generelt for dårlig til indendørs brug. Nogle steder er der opsat halogen-projektører ved pladser og udendørs foderborde. Dette kan energimæssigt være ok, hvis projektøren styres af en bevægelsesføler og er udsat for mange tænd/sluk. Hvis projektøren derimod tændes og slukkes manuelt et par gange i døgnet, er metalhalogenlamper eller højtryksnatriumlamper et godt valg. De er fire-fem gange så energieffektive. Desværre er armaturerne væsentligt dyrere i indkøb.