Log på Forside
 
Om armaturer til lysstofrør

Når man skal investere i nye armaturer, står valget mellem de gammelkendte med jernkerne-spole eller de nymodens med HF-forkobling. HF-forkoblingen er en elektronisk enhed, som sender strømmen ud til lysstofrøret med høj frekvens (heraf HF). HF-forkoblingen sikrer et flimmerfrit lys og ca. 50 pct. længere levetid på røret. Det er samtidig den energirigtige løsning, da den højst bruger et par watt. Jernkerne-spolen har derimod et strømforbrug der svarer til 25 pct. af lysstofrørets. Et armatur med et 36 W lysstofrør har således et samlet elforbrug på 45 W. Alt taler således for HF-drift. Imidlertid kan staldluften måske være en slange i paradiset: Erfaringer fra nogle stalde lyder på, at elektronikken svigter efter få år og derfor må udskiftes. Der kan endvidere være ret stor forskel på, hvor meget lys der slipper ud af armaturet. Det er især vigtigt at sikre sig, at der er effektive reflektorer som sender lyset hen hvor der er brug for det.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: