Log på Forside
 
Stærk lille kineser

Sydjydsk Traktor og Maskin Import i Esbjerg præsenterer på Hest & Rytter 2009, hvad firmaet selv betegner som en stærk lille kineser. Det drejer sig om den lille Foton 20 HK traktor, som det esbjergensiske firma har fået eneforhandling af i Danmark.

Traktoren har som standardudstyr firehjulstræk, servostyring, kraftudtag bag, hydraulikudtag, differentialespærre, totrins-kobling, mekanisk vendegear, fjedersæde m.m. Motoren, som er E- godkendt, er en meget robust, trecylindret dieselmotor, enkel og solid. Den overholder de danske krav til dieselmotorer og kan således indregistreres med nummerplader.

Traktoren har en lille venderadius, og kombineret med servostyring er den utrolig let at manøvrere med, hvor pladsen er trang. Den har en god, behagelig siddekomfort med multiindstilleligt sæde.

Der kan monteres frontlæsser på traktoren, ligesom der naturligvis kan monteres diverse små maskiner på traktorens trepunktsophæng.

Foton-traktoren bliver fremstillet på Kinas største traktorfabrik, som årligt producerer 30.000 traktorer. Sydjydsk Traktor og Maskin Import forhandler også 25 HK Foton-traktorer.

Sydjydsk Traktor og Maskin Import. Stand L-9124 www.sj-maskiner.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: