Log på Forside
 
Vinterhøst
Bjarne Hogrefe Nielsen høster energipil med ombygget brasiliansk sukkerrørshøster.
Foto: Carsten Lauridsen/POLFOTO
Bjarne Nielsen har ombygget den brasilianske sukkerrørshøster, så den er spændt efter traktoren. For at få høsteren foran, kører Bjarne Nielsen traktoren baglæns.

Vejrudsigten byder på mulig snestorm. Det er en kold februarformiddag. Bjarne Hogrefe Nielsen har været på høstarbejde på Bredebækgård i Lønholt ved Fredensborg i Nordsjælland siden det blev lyst kl. 8. Med sin brasilianske JF sukkerrørshøster monteret bag en Valtra Valmet 8950 skovtraktor kører han gennem rækkerne med tre år gammel energipil. Pilebuskene på tre-fire meter skæres i bund og pustes ud som flis i den efterspændte vogn.

Det er høstarbejde for én mand med specialmaskine. Bjarne Nielsen har selv ombygget sukkerrørshøsteren som normalt er sidemonteret, så den i stedet er bagmonteret. Han har blandt andet også sat et kamera foran høsteren, så han fra en skærm i førerhuset kan holde øje med indfødningen. Da skovtraktoren kører lige godt forlæns som baglæns, kører den hele tiden baglæns, mens pilen høstes.

Bjarne Nielsen, der er uddannet smed, har ombygget maskinen for bedre at kunne manøvrere gennem rækkerne af pil. Høsteren fylder mindre, når den er bagmonteret, hvilket også er en fordel når den skal transporteres på trailer fra sted til sted, forklarer han.

Ideel afgrøde

Det er første sæson Bjarne Nielsen kører med pilehøsteren. Han har aftaler om at høste omkring 40 hektar energipil på Sjælland dette forår. Alle steder mindre områder på tre-fem hektar.

Han kan høste omkring en tredjedel hektar pil i timen, så det tager omkring en arbejdsdag at gnave sig igennem tre hektar pil. Afhængigt af hvor tæt den er.

Bjarne Nielsen sørger også for afsætning af pileflis til fjernvarmeværker. Hvor meget kunderne får for deres flis, vil han ikke udtale sig om.

"Det afhænger af individuelle forhold som pilens beskaffenhed og transporttiden. Jeg plejer at sige, at det lige så godt kan betale sig at dyrke pil som korn. Og man slipper for markarbejde og høst hvert år. Pilen kan stå 20 år og høstes hvert andet år. Den gror hurtigt op igen efter høst."

"Det er en ideel afgrøde for mindre fritidslandbrug, hvor ejerne også er glade for jagt. Både rådyr og fasaner elsker at opholde sig i pilebeplantningen, som jo hverken sprøjtes eller gødes," mener Bjarne Nielsen, der selv er jæger.

Hjemme på sin ejendom ved Ølsted har han selv fem-seks hektar energipil. Ejendommen på 26 hektar købte han for fem år siden. Herfra driver han vognmandsforretning og er nu også ved at bevæge sig ud i andre forretningsområder som pilehøstning.

"Det er godt at stå på flere ben," mener Bjarne Nielsen.

Med al den snak der er om biomasse tror han på en fremtid for energipil og har planer om at plante yderligere 15 hektar med energipil på sin ejendom dette forår.

Erfagruppe

Interessen for at dyrke energipil fik Bjarne Nielsen for nogle år siden på et orienteringsmøde i Nordsjællands Landboforening. Han er nu med i en erfagruppe for piledyrkere på Sjælland.

De er omkring 15 i gruppen. Formand er Poul Mortensen, der dyrker pil på Bredebækgård, hvor Bjarne Nielsen startede årets høst i begyndelsen af februar. Senere skal Bjarne Nielsen høste pil længere nede på Sjælland.

Høstmaskinen er anskaffet via Ny Vraa i Vendsyssel, som har importeret den til pilehøst.

"De er godt tilfreds med at have fået en mand på Sjælland til at tage sig af pilehøsten her. Der er ikke så mange der beskæftiger sig med netop den slags høstarbejde," siger Bjarne Nielsen.

Læs mere om energipil på www.nyvraa.dk

Bjarne Nielsen kan kontaktes på tlf. 40 64 6924

Energipilen skæres og hugges til flis i en arbejdsgang med maskinen, der er udviklet til sukkerrørshøst.
Pil høstes bedst om vinteren, når der ikke er løv på grenene. Ellers skal pilen ligge og tørre, for bladene skal helst blive i området.
Inde i førerhuset har Bjarne Nielsen en skærm forbundet med et kamera, så han kan følge indfødningen i høsteren.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: