Foto: Chr. Oxenvad
Efterisolering virker som en tehætte på huset.
Kender du fornemmelsen af at have tabt dynen om natten, vågne kold og forvirret, og når du så har fundet ud af hvor og hvem du er, trække dynen tilbage og godt ind under fødderne? Og herved mærke din egen kropsvarme blive til en varm og dybt tilfredsstillende fornemmelse, mens du lydløst glider ind i næste drøm.
Kender du også fornemmelsen af at sidde på terrassen en sen sommeraften med det sidste af en flaske kold hvidvin, måske tabe en pistacienød på fliserne, og når du samler den op bemærke, at fliserne stadig er dejligt lune efter en lang sommerdag med legende børn og drivende skyer på en blå himmel?
Kodeord isolering
Joh, du har gættet rigtigt. Det handler om isolering. Og i dette tilfælde om efterisolering af de hundredtusindvis af boliger på landet, der godt kunne have behov for varmere overflader indendørs og bedre termisk rumkomfort for deres beboere.
En ting er, at et godt efterisoleret hus sparer mange penge på varmeregningen, hvad enten du bruger olie, træpiller eller varmepumpe - og det er måske særlig relevant i en tid, hvor samfundsøkonomien er i efterårsstemning. En anden ikke mindre væsentlig ting er, at et velisoleret hus opfører sig præcis som indersiden af en tehætte. Huset bliver simpelthen lunt på indersiden. Måske ikke 28 grader men med overflader der er lige så varme som lufttemperaturen. Og det kan mærkes. Ydervægge, vinduer eller gulve på 19-21grader overfladetemperatur er fuldstændig sammenlignelige med fliserne på sommerterrassen - de bliver lune og meget behagelige at opholde sig ved. "Strålingsbalancen" er i orden.
Sommer i januar
For at sætte overfladetemperaturerne i relief vil et stuehus' ydervægge med uisolerede hulmure have indvendige temperaturer under 15 grader på en kold vinterdag. En termorude vil have en glastemperatur inde på kun 9 grader ved minus 10 grader ude, og et gulv over en uisoleret krybekælder kan nemt smutte ned på 7-8 grader. Sådan et rum er ikke rart at opholde sig i. Heller ikke selvom radiatoren er rødglødende og termostatventilen er sat i alarmberedskab. Men det er virkeligheden mange steder.
Hemmeligheden er i al sin enkelhed at sørge for, at samtlige bygningsdele holder på varmen og dermed får gode overfladetemperaturer om vinteren. At den varme, radiatoren eller gulvvarmen har afleveret, sætter sig i væg og rude og bliver der.
Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre et langt stykke ad vejen. Selv de før så problematiske vinduer kan med dagens raffinerede energiglasbelægninger få overfladetemperaturer på op til 20 grader. Til sammenligning er et enkelt lag glas i et oprindeligt vindue ligefrem i minus, når frosten knitrer derude.
Et højisoleret hus behøver færre radiatorer, mindre kedel eller varmepumpe, driftsøkonomi og miljøbelastning bliver væsentligt forbedret og ikke mindst bliver det rart at være inden døre om vinteren. Først når man har prøvet det, er man lykkeligt overbevist. Det fornemmes som indendørs sommer - midt i januar.
Efterisolering virker som en tehætte på huset.