Jeg bruger altid noget så gammeldags som en tehætte til at holde kanden med varme drikke lun. Det er ganske effektivt - og koster ingen strøm. Hvis man altså har sådan en god velisoleret tehætte. Det koster ikke alverden at lave den selv.

Tehætteideen kan billedligt bruges til at beskrive værdien af et velisoleret hus. Det holder selv på varmen og sparer dermed på udgiften til fyring eller andre former for opvarmning. Ud fra et husmodersynspunkt er der god grund til at investere i efterisolering, når man kender tehættens virkning. Det er en rigtig lun ide.

Tehætten - efterisoleringen - bør komme før investering i nye varmekilder, siger eksperterne. Der skal alt for mange solceller, solfangeranlæg, varmepumpestrøm og træpilller til at holde et dårligt isoleret hus lunt. Og der er ingen særlig økonomisk gevinst ved at være miljø- og klimavenlig med vedvarende energiløsninger, hvis varmen går tabt på grund af manglende isolering.

Magasinet Gør Det Selv har i sit første nummer i 2009 set på isolering med investeringsøjne og fundet det guld værd at satse på bedre isolering af loft, vægge og gulve. Helt i top investeringsmæssigt er efterisolering af krybekælderen med et afskat på 276 procent. Der er også penge at tjene på nye vinduer. Så bladets råd lyder: sæt pengene i isoleringsbanken. Det giver stort afkast i form af lavere varmeregning. Det vil endda ofte kunne betale sig at låne pengene til bedre isolering, hvis renten på lånet efter skat er lavere end en forsigtigt beregnet besparelse.

Efterisolering af husets ydre skal er denne gang tema i Land&liv. Vi har også kigget på varmetab og kuldebroer gennem termofotografens linse og har overværet en blowerdoortest. Hvad det er, kan du læse mere om i denne avis.

Tema om isolering, tag, vinduer og døre side 15-18.