Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Hamp og tørv som strøelse er et godt alternativ til halm og spåner i boksen.

Hamp og tørv lægger bund til stadigt flere hestebokse, og det er der flere forklaringer på. En af dem er finanskrisen, fordi prisen på spåner er steget markant, og det kan være svært at fremskaffe.

Halmen er stadig rimelig i pris, men leje af opbevaringscontainer, afhentning og destruktion afholder mange hesteholdere fra at bruge halm som strøelse. Mange mener også, at det er vanskeligere at styre indtaget af foder, når hestene æder af strøelsen.

Tørv er det materiale der kommer tættest på hestens naturlige underlag. Materialet leveres i baller a 35-45 kg, og man får meget for pengene. Tørven suger 10 gange sin egen vægt og absorberer urinens ammoniaklugt.

Hamp har de samme egenskaber som tørv men er cirka dobbelt så dyr i indkøb. Med sin lyse farve ser hampen lidt friskere ud, og så er det et let materiale at arbejde med. Hampen indeholder heller ikke cellulose og kan efter brug spredes på markerne som kompost.

Bedre økonomi og miljø

På Hesteriet Kumlegaarden ved Roskilde består alle boksbunde af en blanding af tørv og hamp. Her valgte ejerparret Anne og Jørgen Kühnell for fem-seks år siden at udskifte halmen med hamp i gårdens 30 bokse.

»Når vi valgte at gå over til hamp, var det først og fremmest fordi fibrene suger syv gange så megen væde som halm. Og fordi vi kunne undgå et dyrt og besværligt affaldsproblem,« fortæller Anne Kühnell.

Siden har det vist sig, at der er flere fordele. Bedre dyrevelfærd fordi der er ren luft og mindre støv i stalden. Hestene står på en bund der er fast og fjedrende. Sure stråler er en saga blot. Og samtidig er arbejdsmiljøet for gårdens ansatte blevet bedre, fordi de arbejder med et let materiale.

Parret på Kumlegaarden, der også har kunnet nedbringe forbruget af kunststofgødning, har da heller ikke fortrudt deres valg. Tværtimod.

Men hampen er dyr i indkøb. Derfor bruger parret nu en blanding af tørv og hamp i boksbundene.

»Det er vigtigt med en god madras i boksbunden, ikke mindst i vinterhalvåret. Og her tjener tørven en godt formål. Vi bruger seks til syv pakker tørv i bunden, og materialet har en god evne til at pakke sig og udgøre en fast madras. Ovenpå lægger vi to til tre pakker hamp, og tilsammen giver det en bund på godt 20 cm,« siger Anne Kühnell.

Hvis man lægger for lidt i bunden fra starten, forsvinder den økonomiske fordel ved at bruge hamp og tørv, fordi der opstår en ubalance imellem, hvor meget man dagligt fjerner fra boksen i forhold til, hvor meget man tilfører.

For at bevare den gode, faste madras er det af afgørende betydning, at man anvender den rigtige muge-metode. Der skal kun fjernes våde pletter i boksen en til to gange om ugen. Og ifølge Anne Kühnell skal den våde plet fjernes helt ned til boksgulvet. Derefter fyldes hullet op igen med tørt materiale fra bokssiderne. Derpå jævnes overfladen, inden man tilfører et nyt lag tørv på toppen. Der skal ikke nødvendigvis tilføres mere hamp. Under den daglige udmugning blandes tørv og hamp, og ny hamp kan tilsættes efter skøn og behov. Tørv og hamp fugtes før brug.

Læs mere i Magasinet Hest nr. 1, der udkom i uge 9, 2009.