Log på Forside
 
Millionhingst døde foran publikum
Fra Hest & Rytter Messen og Hingstekåringen i Herning 5-8. marts.
Foto: Ridehesten.com
Camilla Orloff og hingsten Maneur.

Det store gallashow fredag aften under hestefesten i Herning blev sat forrygende i gang med hunde og miniatureheste, der konkurrerede i Agility. Ganske imponerende at kunne få heste til at gå på vippende vipper og løbe gennem smalle plasttunneler.

Men knap var det storslåede show gået i gang med begejstrerede klapsalver, før det blev afløst af knugende tavshed og ansigter i chok. En af de smukke og dygtige heste, Maneur, der gik opvisning for publikum med rytter og ejer Camilla Orloff, fik pludselig et ildebefindende. Hingsten bakkede først ind i tribunen, var lige ved at hoppe over til publikum, og smed sig så på jorden i smerter, før den til sidst lå helt stille. Bevidstløs. Og kort efter død. Sandsynligvis fordi et af de store blodkar i hesten sprang, mente den tililende dyrlæge. Rytteren kom heldigvis ikke til skade rent fysisk, men det må have været en frygtelig oplevelse for hende.

Som det sig hør og bør ved hestearrangementer forholdt publikum sig for hestens skyld fuldstændig i ro i det kvarter, det varede, før hesten blev båret ud fra en mørklagt arena. Trods det taknemmelige mørke prægede oplevelsen både børn og voksne tilskuere, og i den efterfølgende pause stod mange børn og græd.

Resten af showet fortsatte flot, hvor det var begyndt, blandt andet med optræden af Robotdrengene, Brødrene Olsen, mange dygtige heste, dressurridning på to kameler, spændende LA-springkonkurence, køreshow og den frygtløse franskmand, Lorenzo.

Stående på to heste under hele opvisningen styrede Lorenzo seks heste i lange liner foran sig. Imponerende i både spring, forlæns som baglæns, og mange andre ufattelige øvelser. Fantastisk opvisning og sikke en balance.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: