Foto: Colourbox

Når honningbien flyver fra blomst til blomst og søger efter føde, nektar og blomsterpollen, hænger noget af blomsterstøvet fast i biens hårlag og bringes med til andre blomster, hvor noget af det sætter sig fast på blomstens støvfang. Dermed bliver blomsten bestøvet og kan sætte frugt og frø.

Albert Einstein forudså, at hvis bierne forsvandt, ville menneskeheden kun have fire år tilbage at leve i.

Det er et af de argumenter, biavler Arne Christensen, St. Heddinge, bruger, når han skal forklare, hvor vigtigt det er at sikre honningbiernes overlevelse.

Et andet argument henter han fra Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg, hvis formand, Niel Parish, har udtalt, at omkring 76 pct. af vore fødevarer er afhængige af biavlssektoren, og at 84 pct. af de plantearter der dyrkes i Europa er afhængige af bestøvning. Uden biernes bestøvning ville der i Europa på kort sigt forsvinde cirka 20.000 forskellige plantearter, og det ville medføre, at mange andre insekter og fugle og dyr forsvandt.

Så der er mange gode grunde til at passe godt på honningbierne.

Men de er i fare.

På grund af Varroa-miden og den udbredte brug af planteværnsmidler kan honningbier ikke ret længe overleve i naturen, uden at mennesker hjælper dem.

Honningbier er klassificeret som husdyr. De bor i menneskeskabte bistader, hvor bierne kan behandles for Varroa-mider og sygdomme. De kan fodres med industrisukker, hvis sommeren er kold og regnfuld i lange perioder, og de skal også have noget at leve af om vinteren.

De skal med andre ord passes som andre husdyr.

Bistadepladser ønskes

"Hvis der skal være økonomi i at passe bier, er det nødvendigt at samle 15-20 bistader på samme sted. Men det er uønsket i bymæssig bebyggelse. Her må man kun have tre bistader med bier," forklarer Arne Christensen,

Derfor ville det efter hans mening være godt for biavlen, hvis man på velegnede tørre og solrige steder i bevoksninger indrettede nogle planerede åbne steder til bistaderne. Der skal være gode tilkørselsforhold for varevogne på op til 3.500 kg, og det skal være lavt naturligt læ omkring selve pladsen med bierne.

"Samfundet kunne som tak for den gratis bestøvning af naturen, som bierne udfører, stille disse pladser frit til rådighed for dem, som har interesse i at passe mange bier på en hurtig og rationel måde," mener Arne Christensen, der selv har passet bier i 65 år. Han begyndte, da han var 13.

Arne Christensen frygter, at endnu flere ellers vil opgive biavlen. Og det vil føre til manglende bestøvning og en alvorlig forringelse af naturen og nedgang i fødevareproduktionen til stor skade for samfundet.

Den erfarne biavler har i øvrigt skrevet en bog om praktisk biavl og fået lavet en cd-rom om biavl og bestøvning af blomster, hvis nogen har lyst til at gå i gang med denne nyttige nicheproduktion, som kaster honning af sig.

Bog og en cd'er med vejledning i praktisk biavl kan erhverves hos Arne Christensen eller lånes på det Kgl. Bibliotek. Arne Christensens mailadresse er: biavler @post4.tele.dk

Sådan kunne en plads til bistader indrettes, foreslår Arne Christensen.