
Foto: Jens Tønnesen
Islænder i læskurs skygge.
Hej Brevkasse,
Jeg spekulerer på, om heste også har brug for læskur om sommeren, selvom det ikke er påkrævet af loven. Eller er det godt nok, at de kan stå i læ af træer og så videre, hvad synes I?
Med venlig hilsen
Nikolas
Hej Nikolas
Hvis heste har adgang til læskur om sommeren, ser man ofte, at de benytter skuret på varme dage eller på tidspunkter, hvor de er generet af insekter.
Om der bør være et læskur på sommerfolden afhænger således meget af de konkrete forhold. Er der på sommerfolden åbne områder fri for insekter, og samtidig gode læforhold andre steder på folden, kan dette være fuldt tilstrækkeligt. Er der tale om områder med mange insekter, eller heste som er særligt følsomme over for insekter, f.eks. heste med sommereksem, bør de helt klart have adgang til læskur.
Med venlig hilsen
Eric Clausen
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: