Log på Forside
 
Hingsteshow Nord på Finstrupgaard
Foto: Dansk Varmblod
Hingsten Casilas kan blandt andet opleves på Hingsteshow Nord 20. marts på Finstrupgaard ved Aalborg.

Dansk Varmblod Region 7 inviterer igen i år til en spændende og indholdsrig hesteaften med Hingsteshow Nord. Det foregår fredag 20. marts på Finstrupgaard ved Aalborg.

Hvis du som avler ikke helt har hingstevalget for 2009 på plads, så får du her rig mulighed for at komme tæt på nogle af landets bedste avlshingste og samtidig få detaljerede oplysninger om dem.

Der vil blive vist Dansk Varmblodshingste og Dansk Sports ponyhingste inviteret fra hele landet. Ældre hingste, som har vist deres værd i avl og sport, bliver vist under rytter eller ved hånd, ligesom der vises unge hingste der netop er gået igennem nåleøjet til hingstekåringen i Herning.

Er du rytter og hesteinteresseret, er der meget at opleve og noget at tage del i. Publikum skal f.eks. stemme på den hingst som efter deres mening har imponeret mest på dagen. Hingstene med flest stemmer bliver kåret som "Best in show".

Der bliver udtaget i alt fire hingste: Den bedste springbetonede, den bedste dressurbetonede DV-hingst, den bedste springbetonede og den bedste dressurbetonede DSP-hingst.

Casper Cassøe vil igen i år være konferencier og give mange detaljerede oplysninger om hingstene, rytterne og ejerne.

Foga

Hingsteshow Nord fredag 20. marts kl. 19 på Finstrupgaard, SAO, Aalborg

www.dvregion7.dk

og www.heste-nettet.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: