Økologiske oste byder på en usædvanlig mangfoldighed. Uanset om man er til ko, ged eller får eller en særlig smag, form, konsistens eller farve, så findes der en økologisk variant.
Men mange ved ikke, at et almindeligt supermarked typisk har 20 forskellige økologiske oste i køledisken. Så en ny kampagne skal derfor skabe større synlighed i butikkerne, samt give mere viden og inspiration til økologiske osteoplevelser.
Økologisk ost har en markedsandel på cirka fire procent, mens økologisk smør og surmælksprodukter en markedsandel på cirka 15 procent, og mælken topper med over 30 procent.
"Vi er overbeviste om, at den relativt lave markedsandel skyldes manglende synlighed, viden og inspiration," mener Helle Bossen, markedskonsulent i Økologisk Landsforening.
Inspirationen skal blandt andet komme fra kok og kogebogsforfatter Kille Enna, som i samarbejde med Økologisk Landsforening har besøgt 12 af landets økologiske mejerier og oplevet hvordan stolte mejerister med stor nænsomhed og solidt håndværk forvandler den økologiske mælk til velsmagende oste. Det er der kommet 24 nye, overraskende opskrifter med økologisk ost ud af.
Se www.okologi.dk
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: