Log på Forside
 
Tyrens avlsværdi kan vurderes fra fødslen
Ny avlsteknik kortlægger kvægets arvemasse ned til mindste detalje.
Foto: Janne Hansen.
Med en ny metode, genomisk selektion, kan kvægavlen spare mange penge og få hurtigere avlsfremgang.

En tyr giver ingen mælk, får ikke mastitis og føder ingen kalve. Så hvordan vurderer man, om den kan give egenskaber for høj mælkeydelse, sundt yver og god frugtbarhed videre til sine døtre?

Hidtil har kvægavlere måttet vente på afkomsprøver, der rent fysik kan bevise, hvad det er for nogle døtre, tyren kan producere. Og normalt går der fem til seks år, før vurdering af en tyrs avlsværdi er sikker nok til at beslutte, om den kan blive far til tusindvis af kalve, eller om tyren skal slagtes.

I fremtiden kan det være slut med de tidkrævende afkomsprøver. I stedet kan tommelfingeren vendes op eller ned allerede ved tyrens fødsel. Det sker ved hjælp af et nyt værktøj der hedder genomisk selektion. Med den kan kvægavlen spare mange penge og få hurtigere avlsfremgang.

"Effekten af at anvende genomisk selektion er et kvantespring i kvægavlen og formentlig den største teknologiske landvinding siden indførslen af kunstig inseminering," lyder det fra holdet bag projektet der består af forskere fra Institut for Genetik og Bioteknologi ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

Projektet er finansieret af Direktoratet for Fødevarererhverv, Dansk Kvæg, og VikingGenetics, som allerede nu er klar til at tage første udgave af den nye teknik i brug. Gruppen har store forventninger til den nye teknologi, som de mener kan give en stigning i den avlsmæssige fremgang på 50 procent. I første omgang vil teknikken blive brugt til at udvælge tyre der skal afkomsprøves. Det vil sige, at de ringeste kan sorteres fra på et meget tidligt tidspunkt.

Teknikken bygger på at beregne den samlede effekt af tyrens gener ved hjælp af et stort antal genmarkører. "Metoden kan bruges til stort set alle egenskaber i avlsmålet - både mælkeproduktion, resistens mod mastitis, kælvningsevne, frugtbarhed og holdbarhed," forklarer forskningsleder Mogens Sandø Lund, som er én af forskerne på holdet fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Mogens Sandø Lund, tlf. 89 99 12 22, www.agrsci.dk

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: