Log på Forside
 
Bekendtgørelse om ammoniumnitratgødning

Bekendtgørelse nr. 863 af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat er et resultat af regeringens terrorhandlingsplan og skyldes, at ammoniumnitratgødning flere gange har været brugt til fremstilling af bomber i forbindelse med terror.

Ifølge bekendtgørelsen må gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat kun sælges til:

Jordbrugere og virksomheder, der har tilladelse til at købe eller sælge afgiftsfri kvælstofgødning iflg. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Virksomheder der har en årlig omsætning på over 20.000 kr., hidrørende fra erhvervsmæssig vedligeholdelse af golfbaner, parker, haver, idrætsanlæg eller lignende, som er registreret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR), og som efter anmodning er registreret hos Plantedirektoratet.

Private haveejere og lignende kan således ikke længere købe gødning, der indeholder over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat.

Bekendtgørelserne findes på Plantedirektoratets hjemmeside

http://pdir.fvm.dk/Om_gødning_og_slam.aspx?ID=2386> hvor du også kan finde Plantedirektoratets meddelser om de nye regler på:

http://pdir.fvm.dk/Gødning.aspx?ID=2399, se under 2008

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: