Log på Forside
 
Staldkat klarer haven
Foto: Sorring Maskinhandel
Avant 220 er en multimaskine, som kan mere end at klippe græs.

Hvis du har 5.000 kvadratmeter have, skal du måske overveje at anskaffe dig en staldkat.

Den mindste Staldkat, Avant 220, kan klare stort set alt arbejde i haven - med de rigtige redskaber. Med den kan du slå græs, fræse, rive gårdspladsens grus og rydde sne om vinteren.

Går du op i en større størrelse som Avant 500, kan du også få redskaber, så du kan klippe hække og skære kanter.

Den finske maskine importeres af Sorring Maskinhandel, der har fået udviklet mange forskellige redskaber både til have og parkbrug og selvfølgelig til landbrug. Staldkatten er introduceret som minilæsser i stalden, men kan altså også bruges til mange andre formål.

"Det er en rigtig multimaskine. Vi har selv udviklet redskaber på basis af kundeønsker og får dem fremstillet hos smede her i Danmark," forklarer Jørgen Jensen, indehaver af Sorring Maskinhandel.

En Avant 220 koster omkring 85.000 kr. Redskaberne købes særskilt. Der fås blandt andet plæneklipper, graveudstyr og roterende fræser og gårdrive.

www.staldkat.dk

Til Avant 500-serien kan der blandt andet købes kantskærer og hækkeklipper.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: