Log på Forside
 
Fælles hat for maskinstationer og entreprenører
Søren Ulrik Sørensen er landsformand for Landsforeningen Danske Maskinstationer og Entreprenører.

Da en række af de danske maskinstationer slog sig sammen i en brancheforening i 1962, var landmænd de helt dominerende kunder. Siden har flere og flere af maskinstationerne udvidet aktiviteterne på entreprenørområdet, og mange af medlemsvirksomhederne arbejder i dag udelukkende med at løse entreprenøropgaver. De fleste har begge arbejdsområder på menukortet, og endelig er der maskinstationer som alene har beholdt fokus på landbruget.

Derfor har Landsforeningen Danske Maskinstationer skiftet navn til Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E).

"Både det nye navn og det nye logo viser den udvikling og bredde, som medlemmerne repræsenterer. Vi har bibeholdt akset, som symboliserer vækst og landbrugsarbejde, men har nu tilføjet en gul frontskovl der refererer til entreprenørarbejde. På den måde tilgodeser vi bedre de aktiviteter, som vore medlemsvirksomheder repræsenterer," understreger landsformand Søren Ulrik Sørensen.

Danske Maskinstationer og Entreprenører tæller cirka 600 medlemsvirksomheder, hvoraf 25 pct. er rene entreprenører, 50 pct. arbejder både med landbrug og entreprenøropgaver, mens de sidste 25 pct. udelukkende arbejder med landbrugsopgaver. Tilsammen omsætter medlemmerne for fire en halv mia. kr. på årsbasis.

Foga

DM&Es nye logo har symboler for både landbrug og entreprenørvirksomhed.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: