Mål lysningsbredden og lysningshøjden og læg 2,4 cm til, så har du dit glasmål, målt indefra.
Tegn en skitse af din bolig set udefra, og tegn alle vinduerne ind. Det behøver ikke at være hverken pænt eller særlig nøjagtigt, bare du kan overskue og nummerere alle de vinduer, der skal have nye ruder. Herefter består opgaven i at få noteret målene på ruderne korrekt.
Du kan måle rudernes størrelse på tre måder, men uanset hvilken du vælger, skal du være meget omhyggelig. Målet skal være nøjagtigt indenfor +- 2 mm, så det er en god idé at bruge to af målemetoderne og måle efter med en anden tommestok eller målebånd. Når du selv tager mål og bestiller dine nye ruder er ansvaret dit.
Indefra
Mål afstanden mellem indersiden af venstre og højre ramme med et målebånd eller en tommestok.
Du har nu lysningsbredden, som du noterer og lægger 2,4 cm Til.
Mål så afstanden mellem indersiden af nederste og øverste ramme på samme måde. Nu har du lysningshøjden, som du skriver her og lægger 2,4 cm. til:
Nu har du dit glasmål.
Udefra
Mål afstanden mellem indersiden af venstre og højre fals med et målebånd eller en tommestok. Vær opmærksom på, at falsen er den faste ramme som glaslisterne er slået på, så du ikke kommer til at måle afstanden mellem glaslisterne.
Du har nu falsbredden, som du noterer ned og trækker 0,4 cm. fra:
Mål så afstanden mellem indersiden af nederste og øverste fals på samme måde. Vær opmærksom på, at den nederste fals kan skråne udad, så regnvandet kan løbe af. Hvis den gør det, skal du afmontere den nederste glasliste før du måler, så du er helt sikker på at ruden ikke bliver for høj. Nu har du falshøjden, som du noterer ned og trækker 0,4 cm. Nu har du dit glasmål.
Den sikre - også udefra
Afmonter venstre og højre glasliste. Det gør du ved at lirke en metalspartel forsigtigt ind mellem glaslisten og falsen, tæt på sømmene i glaslisten. Nu kan du vrikke eller vippe glaslisten forsigtigt af - og hvis du er heldig, følger sømmene med ud.
Mål rudens bredde direkte på termoruden og noter målet.
Sæt en lille klods fast med en skrue i venstre og højre side af falsen, så ruden ikke falder ud når du fjerner den øverste og nederste glasliste på samme måde som ovenfor. Mål så rudens højde direkte på termoruden og noter målet:
Ved at gange glasbredde med glashøjde har du dit glasmål.
Falsen er den faste ramme som glaslisterne er slået på. Trækker du 0,4 cm fra falsbredden og fra falshøjden får du dit glasmål, målt udefra.
Det sikreste måde at måle glasbredde og højde er ved at afmontere glaslisterne først. Det gøres udefra.