Arkivfoto: Jens Tønnesen.

Symptomer på forfangenhed er, at hesten står og tripper, ikke vil løfte ben, går med korte skridt, virker sløv, har varme hove, kraftig puls i blodkarrene til hovene, ømhed i hovens kronrand, står med fremstrakte forben og ligger mere ned. Søg straks dyrlæge. Det går ikke over af sig selv.

Forfangenhed er en frygtet sygdom der hvert år er skyld i, at mange heste invalideres eller må aflives. Og det er tilsyneladende også en sygdom i fremgang, selvom den har været almindelig kendt og udbredt i mange, mange år.

I en tid hvor vi går foråret og græssæsonen i møde - og dermed højsæson for forfangenhed - har Land&liv spurgt Line Schmidt fra Brogaardens Fodringsrådgivning om, hvordan man bedst undgår, at heste bliver forfangne af græs. Især nøjsomme heste og heste der har tendens til forfangenhed - for eksempel hvis de er overvægtige.

Line Schmidt fremhæver først og fremmest, at man skal sørge for langsom tilvænning til græsset, når hesten går fra vinterfodring til græs. Og så er det vigtigt at begrænse følsomme hestes adgang til græs. For eksempel ved stribeafgræsning eller brug af jordfold. For man bør aldrig forvente, at alle heste kan tåle at gå på døgnfold uanset typen af græs.

Vækst af græs

Begge dele er velkendte råd. Det samme er sammenhæng mellem græssets sukkerindhold og forfangenhed - især sukkerstoffet fruktan. Men hvad mange måske ikke ved er, at græssets indhold af fruktan varierer utrolig meget. Både over døgnet, fra dag til dag og fra år til år. Men også afhængig af temperaturen, årstiden, græssets udviklingstrin og hvor "stresset" og i god vækst græsset er.

"Velplejet græs i god vækst og med optimale vækstvilkår indeholder mindst sukker og fruktan. Og væksthæmmet græs indeholder mere sukker. Så nedbidt græs er ingen garanti for at undgå forfangenhed - tværtimod," fortæller Line Schmidt.

Derfor skal græsmarken passes ordentligt med gødning og hestene ikke gnave den helt i bund. En tommelfingerregel er, at græsset ikke må blive kortere end fem cm, for så bliver tilvæksten for langsom, græsset stresset og sukkerindholdet større.

Græssets indhold af sukker stiger i løbet af græssæsonen og topper ved frøsætning, hvorefter det trækkes tilbage til rod og vækstpunkt. Og stængler indeholder mere fruktan end bladene. Derfor kan stubmarker indeholde meget sukker. Så heste bør ikke komme ud på en nyhøstet mark, før der er kommet vækst i græsset igen (fem-seks uger).

Stor døgnvariation

"Under både høje og lave temperaturer ophober sukkeret sig i græsset. Så man skal være særlig varsom med græsset forår og efterår, hvor nætterne er kolde men dagene sagtens kan være varme og solrige", siger Line Schmidt.

For her producerer græsset nemlig meget sukker i løbet af dagen. Men det bruges ikke om natten på grund af kulden. Derfor har græsset et højt sukkerindhold næste morgen - i modsætning til om sommeren, hvor nattemperaturerne er højere og sukkeret dermed forbruges igen.

På en overskyet sommerdag danner græsset heller ikke lige så meget sukker, som hvis solen skinner fra en skyfri himmel.

Under sommerperioder med tørke bliver græsset til gengæld stresset, har mindre tilvækst og større indhold af fruktan.

Forskel på græsarter

At der er stor forskel på græsarters indhold af fruktan er velkendt. Og der laves efterhånden mange urte-græsblandinger til heste. Ifølge Line Schmidt er der mest fruktan i italiensk rajgræs, hybrid rajgræs og almindelig rajgræs. Mens rødsvingel, engrapgræs, timothe og hundegræs indeholder mindst fruktan. Også mælkebøtter har meget fruktan - op til 20 procent.

Kløver indeholder ikke fruktan men oplagrer overskudssukker som stivelse og bør derfor også undgås.

"Selvom man vælger græsarter med lavt sukkerindhold, skal man dog stadig være forsigtig og ikke forvente, at følsomme heste kan tåle ubegrænsede mængder," konkluderer Line Schmidt.

www.forfangenhed.dk - www.brogaarden.eu