Et beplantet filteranlæg er en slags rodzoneanlæg, hvor der er ændret kraftigt på principperne. I stedet for at spildevandet løber horisontalt, løber det lodret ned. Når pumpebrønden eller bundfældningstanken har samlet 150 liter vand, starter pumpen og presser det forrensede spildevand ud i det 16 kvadratmeter store anlæg. Her siver det ned gennem grusfilteret, der er en meter dybt. Sivrørene danner et stærkt forgrenet rodnet, som bruger spildevand til grokraft. Sivenes rør er hule, og det er anlæggets hemmelighed. De ventilerer nemlig biogrusfilteret, så der er rigelig ilt til de mange mikroorganismer. Anlægget er foret med en membran og en fiberdug for at undgå nedsivning. Når vandet når til bunds, er det så rent, at man kan udlede det i en bæk, en å, en sø eller i dræn. Kilde: WaterCleaner.
Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: