Der er kaffe med rundstykker kl. 9.30, mens vi samles fredag 13. juni til årsmøde i Dansk Landbrugs havebrugsudvalg. Det foregår i år i det sønderjyske, på Gråsten landbrugsskole.
Årsmødet bliver altid afholdt i den region, hvor Årets Have bliver kåret. Til næste år er det Lolland-Falster, der bliver værtsregion for dagen.
Selv om Danmark ikke fylder meget på verdenskortet, får vi et indtryk og indblik i den meget varierende natur og de mange smukke haver, vi her i landet kan være stolte og glade for.
Formiddagen byder på et spændende haveforedrag og farvebilleder, med den landskendte anlægs gartner og havearkitekt Lars Juncker fra Roskilde.
Der er farvefotos fra Årets Have. Dens ejere, Birte og Knud Jørgensen, Broager, vil på dagen få overrakt diplom og vandrepokal som en påskønnelse for at netop deres have blev den udvalgte.
Der kommer også et oplæg fra tidligere viceformand Gert Karkov.
Herefter vil forstanderen på skolen fortælle og orientere lidt om livet på skolen. Vi er i havebrugsudvalget meget glade for at få lejlighed til besøge nogle af landets mange landbrugsskoler, når vi holder årsmøde, og få et lille indblik i skolernes hverdag.
Bustur til Broager
Efter frokost bliver der fælles buskørsel til Birte og Knud Jørgensens smukt beliggende have på Broager med udsigt ud over Flensburg fjord. Vi drikker eftermiddagskaffen i haven. Under buskørslen, vil en af de lokale fortælle lidt om den sønderjyske natur og de byer vi kommer igennem.
Dagens program, afsluttes med en bid brød på skolen. Her vil havebrugskonsulenten Jan Poulsen fortælle lidt om Birte og Knud Jørgensens have og baggrunden for udvælgelsen af netop den.
Havebrugsudvalgets årsmøde 12. juni Kl. 10.00 til ca. 18.00 på Gråsten landbrugsskole Fiskbækvej 16, 6300 Gråsten. Mødet er åbent for alle have interesserede. Pris for ikke medlemmer 200 kr. Medlemmer af Dansk Landbrug kan deltage uden beregning.
Tilmelding kan ske til Aase Poulsen tlf. 9717 18 51, Inger Bach 86 68 24 21 (træffes bedst inden kl. 8.30). Bente Andersen 9774 06 90 og Ulla Østergaard 2012 02 10. Tilmelding kan også ske til en af de andre i udvalgene. Se i havekataloget.