Første arrangement »Sikkert liv på landet - Familie på heltid og landmand på deltid« holdes mandag 25. maj kl. 18.30 - 21 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev.
Tilmelding til Doris Nielsen, tlf. 96 24 24 24, eller e-mail don@landbonord.dk
Kurset henvender sig til deltidslandmænd med deres familier. Der er ingen brugerbetaling, da kurset støttes økonomisk af Foreningen Østifterne.
Program
Niels Pedersen Qvist, formand for deltidsudvalget i Dansk Landbrug, byder velkommen - over et let traktement.
Godsejer H.C. de Neergaard, Vindumovergaard, Bjerringbro, gennemgår forløbet af den traktorulykke, han for et par år siden mirakuløst slap fra med livet i behold.
Hos maskinforretningen MejlbyAgro A/S præsenteres fire emner om sikkerhed:
Bedriftens fysiske sikkerhed
Falck viser slukning af brand og kombinerer med oplysning om brandhygiejne, installationer, mekanisk udstyr samt orden og ryddelighed.
Sikkerhed ved traktor og redskab
Arbejdsmiljøkonsulent Hans Thostrup, Byggeri-Teknik I/S i Viborg, viser i praksis de særlige risikoområder på en traktor med redskab eller vogn. Herunder også reglerne for udstyr ved færdsel og transport på offentlig vej, så man både kan se og blive set af sine medtrafikanter.
Sikkerhed ved kørsel på ATV'er
Landskonsulent Jens Johnsen Høy, Agrotech A/S i Skejby, viser, hvordan man undgår ulykker, suppleret med en gennemgang af reglerne for færdsel på offentlig vej.
Sikkerhed ved håndtering af kødkvæg
Kødkvægskonsulent Erling Mikkelsen, LandboNord, gennemgår rækken af forholdsregler, der skal tages vare på ved inseminering, kælvning, dyrlægebehandling og andre undersøgelser. Der er nok at være opmærksom på, hvis man vil undgå slag eller spark.
Som afslutning er der orientering fra Nykredit om de forsikringer, man som deltidslandmand bør og skal have.