Log på Forside
 
Tag på dyrskue
Foto: Jens Tønnesen
Roskilde Dyrskue 2008: Interbreed - bedømmelse af kødkvæg.

Lige siden 1810, da det første dyrskue i Danmark blev holdt i Randers, har sommeren budt på dyrskuer overalt i landet. En anledning for bønder til at tage til byen og møde hinanden og vise deres dyr frem. Og der er stadig mange dyrskuer at opleve, selv om den offentlige fremvisning og bedømmelse af husdyr, som engang var meget vigtig for avlen, ikke har samme betydning i dag.

Der er også gammel tradition for mange slags udstillinger i forbindelse med dyrskuerne og de bliver tilpasset udviklingen. I dag udstilles ikke kun landbrugsmaskiner, men også maskiner til have og fritid. Energi og miljø med tilhørende udsty kan også være stærke temaer på dyrskuerne. Jagt og natur har som regel sit hjørne, og fødevarer og deres fremstilling får en mere og mere central plads.

Dyrskuerne har appel til mange, som ikke selv har tilknytning til landbruget, så kontakten med det omgivende samfund er blevet en vigtig del af et moderne dyrskue. Derfor satses der også mange steder på aktiviteter for børn, som kommer sammen med deres forældre og får en god oplevelse.

Måske kan det være et udflugtsmål for folk på landet at tage på dyrskue et helt andet sted og se hvad de byde på der.

Se datolisten og forhåndsglimt fra nogle af årets dyrskuer.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: