Log på Forside
 
Billigere drift i minirenseanlæg
Rettelse

I Land og liv nr. 9, der udkom 4. maj, havde vi et tema om spildevandsrensning på landet. Heri fremgik det ifølge Bornholms Regionskommune, at de årlige driftsomkostninger for et minirensningsanlæg lå på mellem 5.000 og 6.500 kr. inklusiv moms og inklusiv tømning af bundfældningstank.

Det har fået Alexander Moseler fra firmaet Watersystems til at reagere. Han mener, tallet er for højt. Derfor har Land&liv foretaget en rundringning til de fire udbydere af minirensningsanlæg i Danmark for at få de eksakte årlige driftsomkostninger på plads. De følger her.

I januar 2009 var elprisen til husholdninger ifølge Energitilsynet på 209,7 øre pr. kWh inklusiv moms, og det tal er brugt i tabellen. Som man kan se, er udgifterne mindre end anslået i vores spildevandstema. Det beklager vi selvfølgelig.

Ud over de årlige driftsomkostninger kommer udgifter til sliddele og reparation, men ifølge udbyderne er delene i et minirensningsanlæg relativ stabile og med en lang levetid. Watersystems har som det eneste firma en All inklusive-service, som man kan tegne, som - ud over almindeligt serviceeftersyn og fosforvæske - også indeholder udskiftning af alle sliddele og elektriske komponenter. Merprisen er kun cirka 545 kr. inkl. moms årligt. Firmaet har også to servicebesøg om året og garanterer, at strømforbruget ikke overstiger 449 kWh årligt.

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: