
Foto: Petlink
Petlink, den lille GPS-enhed, spændes fast i hundens halsbånd. GPS-enheden kommunikerer med satellitter, der videregiver hundens position.
Er du en af de hundeejere der ikke altid ved, hvor din hund præcis er, så er der hjælp - og tryghed - at hente med den danske opfindelse, Petlink GPS Tracker, der fungerer ved hjælp af en helt almindelig mobiltelefon.
Hvis du har hunden med på jagt, kan det også være smart at kunne lokalisere den, når den er ude i landskabet og arbejde.
»Petlink og teknologien bag systemet er blevet testet af en række jægere i Sverige, hvor to store jagtblade har omtalt Petlink meget positivt, oplyser Anette Kristensen, medstifter af Petlink.
Petlink er på størrelse med en tændstikæske, er vandtæt og vejer ikke mere end 49 gram. Netop størrelsen og udseendet har været nogle af de største udfordringer i projektet.
»Boksen skulle være så lille, at den ikke forstyrrer eller generer hunden og ikke hænger fast i grene og lignende i skoven. Derudover stiller det store krav til teknikken, som skal kunne klare slag og stød fra en hund på afveje,« forklarer Anette Kristensen
Petlink kan også bruges som en elektronisk »fodlænke«. Hvis din hund løber længere end 200 meter væk fra en opgivet position, vil du inden for sekunder blive alarmeret og få opgivet positionen.
GPS-enheden, som spændes fast i hundens halsbånd, kommunikerer med satellitter, der videregiver hundens position. Man sender en sms til 1231, hvorefter man vil modtage en sms med et kort der viser, hvor hunden befinder sig. Har man en ældre mobiltelefon, modtager man i stedet en sms med angivelse af den pågældende adresse.
Petlink koster fra 3.000 kr. og forhandles på
www.petlink.dk
Du kan prøve på din egen telefon ved at sende beskeden »Petlink demo« til 1231.