Foto: Energitjenesten

I dette lavenergiklasse 2-hus er opvarmningsformen jordvarme. Huset er fuldmuret og har genvindings-anlæg samt energivinduer. Ejerens mål var at bygge et hus, der udadtil ligner et almindeligt parcelhus, men som indadtil har løsninger i materialer og opvarmning, som klassificerer det til lavenergi.

Kan I godt holde varmen? Har I nok varmt vand? Hvor længe holder dét mon!

Spørgsmålene var mange og skepticismen stor i omgangskredsen, da det blev kendt, at familien Jensens nybyggeri skulle varmes op med jordvarme i stedet for naturgas, som er forsyningsformen i området.

Da der var tale om nybyggeri, var mange forskellige former for opvarmningsmuligheder og mulige kombinationer i spil. I første omgang havde familien allerede truffet beslutning om at vælge naturgassen, da installation af en gaskedel kun kostede ca. 40.000 kr. mod en anlægsudgift til jordvarmeanlægget på 106.000 kr. Men da energikonsulentens energiberegning viste, at huset kunne opnå status som lavenergibyggeri, at tilslutningsafgiften dermed bortfaldt, og at merudgiften kunne være tjent hjem på fem til otte år ved at vælge jordvarme, så blev beslutningen omgjort. I dag er det tre måneder siden, at familien flyttede ind, og alle bekymringer omkring valg af jordvarme er gjort til skamme:

"Vi har fint kunnet holde en stabil indetemperatur i samtlige rum til trods for et par frosthårde døgn i januar, hvor udetemperaturen røg helt ned på minus 12 grader. Vi har gulvvarme i hele huset og ingen radiatorer, og her har hele tiden været dejlig lunt. Det er heller intet problem at have varmt brugsvand nok til både den almindelige husholdning, brusebade og den mindstes karbad," siger Mads Jensen.

Slangeplads

Når haven alligevel er gravet op ved et nybyggeri, er det en smal sag at lægge slanger i jorden. Nybyggergrunden havde lige netop plads til de meter rør, der var nødvendige til husets dimension.

En tommelfingerregel siger, at der skal 150-200 meter jordslange til for hver 100 kvadratmeter bedre opvarmet boligareal, men det tal kan være mindre for nybyggeri eller efterisolerede ejendomme. Netop pladsen til slangerne kan være et afgørende spørgsmål for nybyggeri på små udstykninger, hvorimod pladsen ofte ikke er et problem ved landejendomme. Til gengæld er der andre overvejelser i spil, når det gælder eksisterende byggeri, f.eks. om man har lyst til at få haven omkring huset gravet op.

Jord, luft, vand og stald

Særlig de huse, der ligger uden for den almindelige fjernvarmeforsyning og som i dag er opvarmet med el, olie eller gas, bør overveje, hvilken fremtidig opvarmningsform der er den mest rentable. Mange landejendomme ligger uden for gængse forsyningsområder og har de jordarealer, der skal til for at få f.eks. jordvarme.

En varmepumpe kan ud over jord bruges til at udnytte varme fra luft eller vandområder såsom sø, å eller hav. For landejendomme med bedrift kan kropsvarmen fra dyrene i stalden og varme fra mælkekøling desuden udnyttes ved hjælp af en varmepumpe til at opvarme stuehuset. Jordvarme kan så være et supplement til staldvarmen.

Omvendt køleskab

En varmepumpe fungerer populært sagt som et omvendt køleskab. Et jordvarmeanlæg omformer den solenergi, der er lagret i det øverste jordlag, til varme ved at omsætte den lavere temperatur i jorden via en kompressor til et højere temperaturniveau i husets radiatorer. Et kølemiddel cirkulerer i et lukket system i slanger i jorden. Varmepumpen drives af el.

Et jordvarmeanlæg er altså ikke "gratis varme". Ud over anlægsprisen skal prisen på den el der driver anlægget tælles med i energiregnskabet. I det ovennævnte eksempel på et nybyggeri er energiudgiften på jordvarmeanlægget beregnet til ca. 5.500 kr. pr. år for en bolig på 175 kvm.

I en bolig med oliefyr vil besparelsen på varmeregningen ligge på 40-50 pct. ved at skifte til jordvarme. For at varmeanlægget fungerer optimalt er det vigtigt, at anlægget er dimensioneret korrekt, at huset er velisoleret, og at varmen til radiatorerne har så lille fremløbstemperatur som muligt, så der ikke er varmespild i rørene. Alt efter systemet kan varmepumpens nyttevirkning ligge mellem to en halv og fem gange så megen varme til husets varmeinstallation, som der tilføres elektricitet fra nettet.

Anlæggets ydeevne bedømmes ud fra effektfaktoren COP, som er forholdet mellem den tilførte energi fra elnettet, og den energi der tilføres husets radiatorer. Er anlægget angivet med en COP på 3,5, så får man 3,5 kWh varme ud af 1 kWh strøm, der skal købes fra elnettet. Det er altså tre en halv gange billigere end ren elvarme.

Sverige overhaler Danmark

Jordvarmeopfindelsen har været på markedet i ca. 25 år og har lidt af flere børnesygdomme, som dog nu skulle være udryddet. Garantien gælder som for et almindeligt naturgasfyr. Anlægget skal tilses en gang årligt, og levetiden på kompressoren er ca. 15-20 år.

Jordvarme er vældig populært i f.eks. Sverige, hvor der opsættes en halv mio. anlæg årligt, men her i landet er jordvarme kun lige ved at vinde indpas. De seneste par år er der sket et ti-dobling fra et par hundrede anlæg til ca. 5.000 anlæg i dag.

"Potentialet i Danmark er stort. Vi har stadig flere hundrede tusinde oliefyr herhjemme som kan udskiftes med varmepumper, og CO2-mæssigt set er der ingen tvivl om, at det vil være en gevinst for miljøet," siger Henrik Steen-Knudsen, energivejleder ved Energitjenesten. Han understreger dog, at hvis der kommer for mange jordvarmeanlæg, kan miljøgevinsten ryge sig en tur, da jordvarmeanlæggets strøm kommer fra kulfyrede kraftværker. Først når strømmen udelukkende er produceret fra sol, vind og vand, kan man sige, at et anlæg er helt CO2-neutralt.

Vær kritisk

Det gælder ved varmepumper som ved så meget andet, at man som forbruger bør forholde sig kritisk til produktet, inden man investerer.

En ny svensk undersøgelse viser, at godt hver fjerde svenske jordvarmepumpe har problemer med f.eks. for dårligt udført arbejde af installatøren, som resulterer i f.eks. lækage ved koblinger eller elfejl. At komponenter på varmepumper sætter ud på et tidligt tidspunkt, f.eks. at kompressoren går i stykker. At anlægget ikke svarer til kundens forventninger, f.eks. at der er ringe vandtryk, eller der er ringe tilførsel af varme og varmt vand.

Af samme grund indhentede familien Jensen udelukkende tilbud fra seriøse forhandlere og installatører. Vil man i Danmark være på den sikre side, har Teknologisk Institut oprettet en positivliste.

www.energitjenesten.dk Energitjenesten - Tema om jordvarmewww.varmepumpeinfo.dk. Teknologisk Institut - positivliste over godkendte varmepumpeanlægwww.ens.dk Energistyrelsen - vedtægter og krav til jordvarmeanlæg

Principskitse. En løsning kan være en varmepumpe kombineret med solvarme, men dette er kun rentabelt, den dag vi får indført et intelligent energisystem, hvor strømprisen kan variere i løbet af et døgn. Kun da vil det kunne svare sig med et centralvarmelager i huset, hvor lagret bliver fyldt op, når solen skinner og/eller når der er billig strøm eller overskudsstrøm. Et sådant system vil i teorien reducere et normalt dansk hus CO2-udslip ned til 1/10 af husets udslip i dag, hvis de tidligere brugte olie som energikilde.