Log på Forside
 
Dansk investering i økologi i Kroatien
Foto: Privat
På grund af det gode klima i Kroatioen udkonkurrerer majs hurtigt ukrudtet. Det giver gode betingelser for økologisk produktion.

Danske landmænd er i Kroatien i færd med at opbygge Europas største økologiske mælkeproduktion med 2.500 malkekøer og 4.000 hektar jord.

Fremtidsplanen er at etablere eget mejeri med henblik på eksport af økologiske mejeriprodukter til det voksende marked i Østrig og Sydtyskland, som kun ligger fem-seks timers lastbilkørsel fra landbruget. Intentionen er på sigt at blive store nok til at skabe et eget brand inden for økologiske mejeriprodukter samt frugt, bær og grønsager.

"Udbyttepotentialet i økologisk grovfoderproduktion i Kroatien er enormt på grund af god jordkvalitet og høje temperaturer samtidig med meget høje nedbørsmængder i vækstsæsonen," siger Søren Jensen fra Ansoe Holding DK ApS, som er en af medejerne af projektet.

"Kroatien har en af Europas højeste mælkeafregningspriser samt store arealtilskud ved økologisk drift. Dette sammenholdt med det store vækstpotentiale i marken giver en særdeles god økonomi i projektet. Den samlede investering vil løbe op i cirka 350 mio. kr., hvoraf de 25 pct. skal skaffes som aktiekapital. Resten forventes finansieret fra den kroatiske udviklingsbank, lokale banker samt Danmarks Eksportkreditfond," fortæller Søren Jensen. Han oplyser, at der derfor nu søges om yderligere kapital fra finansielle investorer til den videre udvikling af projektet.

Foga

Land&liv - Vesterbrogade 6, 2. sal - 1620 København V - Tlf: 33 39 47 00 - Fax: 33 39 47 39 - Email: