Skal det være tungt eller let, stort eller lille, mønstret eller helt simpelt? Der er mange spørgsmål, når man skal vælge det helt rigtige håndklæde – og der findes næsten lige så mange præferencer, som der findes mennesker.
Heldigvis findes der også rigtig mange forskellige håndklæder, så der er rig mulighed for at finde et håndklæde, der passer til netop dine behov.
Uanset hvordan du bedst kan lide det, kan du finde et håndklæde, der både er rart at bruge og har en god sugeevne. Og lige meget om det er et klassisk, hvidt håndklæde, du går efter, eller om du hellere vil have et med en mere vovende farve, skal du nok kunne finde det.
Der er nemlig utallige forskellige håndklæder, og alle har de deres egne fordele.
Georg Jensen Damask – dansk design på dit badeværelse
Er du til danske designklassikere og god kvalitet? Med Georg Jensen Damask får du et håndklæde, de fleste danskere kender til.
Håndklædet er fremstillet i egyptisk bomuld i en lækker, skifergrå farve, der spiller i nuancerne, så det ikke bliver kedeligt eller dødt at se på, når det hænger på krogen eller ligger pænt foldet sammen.
Håndklædet findes også i mange andre farver, mange af dem meget dæmpede, så de passer ind på de fleste badeværelser.
Det findes desuden både i en størrelse, der egner sig til håndklæde på et gæstebadeværelse, eller i stor størrelse, der let kan bruges som badehåndklæde.
Halo mikrofiberhåndklæde – til når det skal tørre hurtigt
Et mikrofiberhåndklæde har en altoverskyggende fordel – det er hurtigtørrende. Det betyder, at når du har tørret dig og hængt håndklædet op, så det kan blive klar til at blive brugt igen, går der ikke lang tid, før det er helt tørt.
Det tørrer desuden huden hurtigt og effektivt og har en enormt god sugeevne. Det betyder også, at det egner sig rigtig godt til at blive taget med på ferie.
Mikrofiber kan desuden foldes så tæt sammen, at håndklædet med en elastik omkring stort set ikke fylder noget. Derfor er der også god plads til at folde det sammen og komme det med i en vandrerygsæk.
Stribet håndklæde fra HAY
Vil du gerne have lidt mere liv på badeværelset? Med et stribet håndklæde skaber du spil og mønster på badeværelset, så du ikke bare skal se på et simpelt, ensfarvet håndklæde, der hænger på knagen. Håndklædet har god sugeevne og er dejligt blødt.
Desuden er det med sine 100 x 150 cm så stort, at det sagtens kan bruges som strandhåndklæde.
De brede striber giver fornemmelsen af sommer, men har du i stedet lyst til bare at putte dig rigtig godt ind i et stort, lækkert håndklæde efter et bad hjemme på badeværelset, fungerer det også perfekt til netop det formål. Ud over modellen med orange striber, findes der en model, der er stribet hvid og mørkegrøn.
The Organic Company – et håndklæde specielt til dit hår
Sætter du håret op i en turban, når du har været i bad? Det er en meget almindelig procedure for hurtigere at få håret tørt, når det er blevet vasket, og med et håndklæde fra The Organic Company får du muligheden for at gøre processen endnu nemmere.
Håndklædet er nemlig udstyret med et bånd, der kan holde det på plads, når håret sættes op. Håndklædet er dog ikke syet i en facon, der er specielt til håret, hvilket gør det muligt at hænge det på en knag på badeværelset og bruge det som et ganske almindeligt håndklæde.
Håndklædet måler blot 120 x 40 centimeter og fungerer derfor bedst til hænderne, når det ikke bruges til håret. Vil du gerne kunne tørre endnu mere med håndklædet, fås det dog også i en større model.
Desuden er håndklædet produceret i økologisk bomuld, så du kan bruge det med en god fornemmelse i maven.
Lene Bjerre håndklæde – god sugeevne i simpelt design
Dette håndklæde er helt simpelt i en neutral, mørkegrå farve.
Håndklædet er fremstillet i 100% bomuld, hvilket betyder, at det har normal sugeevne men med meget høj absorbering. Det gør, at håndklædet ikke bliver gennemblødt med det samme, og du kan altså bruge det på store flader uden at føle, det mister evnen til at tørre.
Synes du, at grå bliver en smule for dunkelt til dit badeværelse, findes håndklædet også i andre farver. Det indebærer blandt andet en neutral sandfarve, hvid, lyseblå og mørkeblå. På den måde er du godt dækket ind uanset hvilke farver, der er dominerende på dit badeværelse.
Håndklædet er 50 x 100 cm stort, men vil du gerne udnytte et endnu større håndklæde, kan du også købe en større model, så du er sikker på at få dine behov opfyldt.
Dette er et håndklæde, du kan bruge i mange år uden at blive træt af hverken design eller sugeevne.